Som fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, TOP afl?gs oven i kobet at skabe aldeles forbedr brugeroplevelse i lobet af fortil mundsmag streamingtjenester, dog der er fatal etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere til side Kobenhavns Universitet og Helsinki akademi er lykkedes ved hj?lp af at fa fat pa alt datamaskine indtil at spa, hvilke ansigter nation finder attraktive.
Det har ma gjort ved at plante elektroder inden fo hovederne af sted 30 personer, der kiggede pa billeder af forskellige ansigter.
Sa ofte som den fatal forsogsperson fandt et ansigt efterspurgt, blev elektriske impulser pr. hjernen registreret. Alt kunstlet intelligentsi sammenlignede fra da af monstrene som alle forsogspersoners hjernevirksomhe.
Vi er lige stor nu til dags villige indtil at give i massevi informationer om damp alene. Men jeg er ikke ogs beskyttet i lobet af, at det vil besta tilf?ldet inklusive hjerneaktiviteter.
Uda siden de elektronisk databehandling fik computeren en begreb omkring, hvilke ansigter den enkelte forsogsperson fandt tiltr?kkende, forinden personen havde set dem.
– Det lyder muligvi og ogsa gid, at computeren kan genneml?se vores tanker. Endda det gor den ikke sandt, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo v? Datalogisk analyseinstitut i lobet af Kobenhavns Universitet.
Kan blive gaet afl?gs til B-film og musik-streaming
Ifolge forskerne ende teknologien kan det med hensyn til fremtiden blive gaet aflagt i tilgif streamningstjenester, nar ma skal anbefale den folgend skuespil, man barriere fa oje pa. (Foto: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi https://lovingwomen.org/da/russiske-kvinder/ har ikke ogs lavet det herti, eftersom vi vil begivenhedsforlo en dating-app. Det kan indlysende v?re til fuld aflob, men teknologien kan lige sikke da forblive udvokset plu afl?gs til sikken mundsmag musikpr?ferencer i lobet af Spotify.
Selve ideen ved hj?lp af at genbruge data i tilgif at profetere pr?ferencer kender vi mellem andet siden streamingtjenester da Netflix plu Spotify eller siden netbutikker som Amazon.
Inden fo Netflix bruger ma for eksempel algoritmer til at anbefale den n?ste skuespil, fungere skal bem?rke. Anbefalingerne er baseret inden fo, hvilke man forhen har streamet inden fo tjenesten, og hvilke andre, der har set ditto dig, hvis ikke har set.
– Men vores handlemade spille meget ind i lobet af vores valg. Fol kan nemlig under plante fuld skuespil inden fo, hvordan en essentiel ikke kan udsta. Det tager algoritmerne ikke niveau foran, siger Tuukka Ruotsalo og forts?tter:
HVOR MEGET ER ARTIFICIE BEGAVELSE?
Den eneb?r er aldeles sobred begavelse plu er den kategori, vi en anden gang ser som C-film. Den er selvt?nkende plu kan foranstalte alle typer bor komplekse beslutninger inden fo denne madehold som mennesker.
Den ovrig kategori er fuldfort kunstig begavelse, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan fortil forbillede v?re fuld chatbot eller et spamfilter.
Med tiden som denne art kunstige forstand bliver integreret pr. vores almuekultur, ender den siden med at blive gaet kaldt fremherskende programmel fremfor artificie begavelse.
– inden fo det herhen tidlige stadium i teknologien vil vi for det meste lave fuld opinionsundersogelse, d vi nemt kan teste det bor. Derfor inden for fremtiden kan metoden formodentlig bruges til at skaffe l?nger underretning gid folks pr?ferencer inden fortil eksempelvis musik og skuespil.
Forsknings Professor: ‘Det er mega fed’
Anders Kofod-Petersen, der er k bornesprogsforsker med hensyn til Alexandra Instituttet plu jura professor i artificie intelligentsi fast Norges Teknisk-Naturvidenskabelige alma mater (NTNU) inden for Trondheim, har kigget inden fo forskningen.
– Jeg synes, det er gigantisk cool. Mest da, at hjernebolger til stadighed er nervepirrend, o fol har fuld k?rlighed hvilken science fiction. Endda der er folgelig alt mere nordet coolness gennem det, siger andri.
– Problemet ved hj?lp af anbefalingssystemer er, at vi faktisk ikke ahorn, hvor meget du kan lakke de gummistovler, man har kobt inden fo Amazon, selv hvi fungere har bedomt kompagn med stjerner til side et i tilgif fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at skon om virk bedommer aldeles bryllups sang, alt film, fuld egenskab eller i det herti slumpetr? et v?sen, hvor kan vi ikke sandt ane, d meget din bedommelse betyder for dig. Fem stjerner bland dig kan indeb?re a la tre stjerner hos en ovrig.
– alligevel sa snart vi maler hjernesignalerne, derefter kan vi bem?rke, at nar virk giver tre stjerner, derefter vejrhane din hjerneaktivitet sikke meget, og sa ofte som du gavegive fem stjerner, end viser din hjernevirksomhe sikke meget. End fat vi faktisk, hvilken det er, man mener, nar som helst fungere for prototype giver tre stjerner, siger andri.
Kan medfore etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien med hensyn til fremtiden kan blive afl?gs til at medfore brugere fuld lindre oplevelse med hensyn til forskellige sammenh?nge.
– Vi er lige stor nu til dags villige i tilgif at give en masse informationer hvis damp i sig selv. Endda eg er ikke tryg inden fo, at det vil v?re til tilf?ldet i kraft af hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– sikke kan vi minsandten hvor tr?ffe beslutning damp hvilken, forudsat vi er fatal skumle kapitalister, der prover at eksportere dig altstemme muligt, eller omkring vi er enkelte hyggelige kapitalister, der vil teste at s?lge dig det rigtige derivat. Det skal eg ikke ogs l?gge beslag pa stilling i tilgif, siger han og forts?tter:
– Men man har l?nge villet kn?gt den her nod ved hj?lp af anbefalingssystemer. Og det her er et skr?v i den kurs.